Botilbuddet Rosenfeldthusene

Fysiske rammer

Rosenfeldthusene er beliggende i et villakvarter i Oppe Sundby i Frederikssund og rummer 17 skønne lejligheder i stueplan.

På Rosenfeldthusene er der 17 lejligheder (ABL §105 stk. 2), fordelt i 3 huse med henholdsvis 7, 5 og 5 pladser. Hovedbygningen består af 2 af husene og en administrationsgang. Det 3. hus ligger i få meters afstand på samme matrikel.

Alle lejligheder indeholder stue, soveværelse, te-køkken samt handicapvenligt badeværelse.

I hvert hus er der fælles opholdsstue, vaskerum og køkken. Derudover har Rosenfeldthusene nogle dejlige udearealer tilknyttet, som blandt andet rummer en hyggelig bålplads og petanquebane.

Du kan se billeder af Rosenfeldthusene i billedgalleriet.

Info vedr. transport:

Der er ca. 2,5 km fra Frederikssund station til Botilbuddet Rosenfeldthusene.

Bus 312 kører lige til døren og turen tager ca. 10 min fra Frederikssund Station til Rosenfeldthusene.

Nærmeste indkøbsmuligheder ligger ca. 1 km derfra.